Skip to main content

Tracer Dye Green S (Food Green No. 4) in Penicillin Preparations for Intramammary Application III. Contamination of Bulk Milk with Penicillin Following use of Intramammary Preparations with and Without Tracer Dye

Die Anzeigefarbe Green S (Food Green No, 4) in penicillinhaltigen Intramammaria. III. Die Penicillinkontaminiemng von Liefermilch nach Anwendung von Intramammaria mit and ohne Anzeigefarbe

Røbefarven Green S (Food Green No. 4) i penicillinholdige intramammaria. III. Penicillinkontamineringen af leverandørmælk efter anvendelse af intramammaria med og uden røbefarve

Summary

Herds with acute and chronic mastitis were treated with both ordinary commercial intramammaria and experimental preparations with and without tracer dye. The experimental preparations consisted of penicillin and a penicillin and dihydrostreptomycin mixture in hydrophilic vegetable oil. As tracer dye 50 mg Food Green No. 4 per 100,000 i.u. penicillin was used. The dose of penicillin used for treatment varied from 100,000 to 300,000 i.u. per quarter. Fourteen herds were treated with commercial products, 19 with experimental preparations, and 30 with experimental preparations containing tracer dye.

Specimens were taken occasionally from the milk cans from all suppliers and from the tank lorries which brought supplementary milk from other creameries. On the first day after treatment, can samples were taken from the herds concerned and examined for content of penicillin, and in those cases where experimental preparations with tracer dye were used, for content of colouring matter also. The tracer dye could be demonstrated in the course of about two minutes by means of an ion exchange technique which is sensitive to 0.03 µg dye per ml, corresponding to 0.002 i.u. penicillin per ml.

On random sampling, penicillin ( 0.002 i.u. per ml.) was found in up to 3 per cent, of all the cans delivered (Table 1) and in 7 out of 574 tank samples.

More than 10 per cent, of the transport cans were found to be contaminated with penicillin in the retention period when commercial products and experimental preparations without tracer dye had been used for mastitis treatment, while less than 1 per cent, were found to be contaminated when experimental preparations containing Food Green No. 4 had been employed (Table 2).

The intensity and distribution of the penicillin contamination during the first five days after treatment varied (Table 3). Where commercial products were used, the contamination was greatest towards the end of the retention period, while in the case of the experimental products it was greatest at the beginning of the retention period. There was no regularity in the deliveries of milk containing penicillin where experimental preparations with tracer dye had been used, and the concentrations found were considerably less than those found after use of commercial products and experimental preparations without tracer dye.

Tracer dye did not seem to have any influence on the therapeutic effect of the preparations.

Incorporation of tracer dye in preparations for intramammary infusion ensures rapid testing of the milk delivered and, in addition, reduces the risk of unintentional admixture of milk containing penicillin.

Zusammenfassung

Bestände mit akuten und chronischen Mastitiden wurden teils mit allgemein im Handel vorkommenden Mastitispräparaten, teils mit Versuchspräparaten mit oder ohne Anzeigefarbe behandelt. Als Versuchspräparate dienten Penicillin und Penicillin-Dihydrostreptomycin, mit hydrophilem vegetabilischem öl vom Typ Viscoleo gemischt. Als Anzeigefarbe diente Food Green No. 4 in einer Menge von 50 mg pro 100 000 I.E. Penicillin. Die Penicillindosis variierte pro Behandlung von 100 000–300 000 I.E. pro Euterviertel. Mit Handelspräparaten wurden 14 Bestände, mit Versuchspräparaten 19 Bestände und mit Versuchspräparaten mit Zusatz von Anzeigefarbe 30 Bestände behandelt.

Gelegentlich wurden Kannenmilchproben aus sämtlichen Lieferungen und Proben aus den Tankwagen mit Ersatzmilch entnommen. Am ersten Tage nach der Behandlung wurden entnommene Kannenmilchproben auf ihren Penicillingehalt kontrolliert und — in den Fällen mit Anzeigefarbe enthaltenden Versuchspräparaten — ebenfalls der Inhalt an solcher kontrolliert. Die Anzeigefarbe wurde im Laufe von zirka 2 Minuten mittels einer Ioinenaustauschtechnik nachgewiesen, die bis zu 0,03 µg/ml herab empfindlich ist, was 0,002 I.E. Penicillin/ ml entspricht.

Bei der Stichprobenkontrolle enthielten bis zu 3 % sämtlicher gelieferten Transportkannen (Tabelle 1) Penicillin ( 0,002 I.E./ml) und 7 von 574 Tankproben.

Gemäss der Tabelle 2 waren in der Zurückhalteperiode mehr als 10 % der Transportkannen mit Penicillin behaftet, falls bei der Mastitisbehandlung Handelspräparate und Versuchspräparate ohne Anzeigefarbe angewandt worden waren ; dagegen erwiesen sich beim Gebrauch von Versuchspräparaten mit Zusatz von Food Green No. 4 weniger als 1 % kontaminiert.

Die Intensität und Verteilung der Penicillinkontaminierung variierte in den ersten 5 Tagen nach der Behandlung (Tabelle 3), indem die Kontaminierung bei den Handelspräparaten gegen Ende der Zurückhalteperiode am grössten war, während dieselbe betreffs der Versuchspräparate zu Beginn dieser Periode am stärksten war. Beim Gebrauch der Anzeigefarbe enthaltenden Versuchspräparate Hess sich keine Regelmässigkeit in den Lieferungen penicillinkontaminierter Milch feststellen, und die gefundenen Konzentrationen waren wesentlich geringer als diejenigen Konzentrationen, welche nach Anwendung von Handelspräparaten und von Versuchspräparaten ohne Anzeigefarbe nachgewiesen wurden.

Die Anzeigefarbe schien keinen Einfluss auf den therapeutischen Effekt der Präparate ausgeübt zu haben.

Der obligatorische Zusatz von Anzeigefarbe zu Intramammaria dürfte eine schnelle Kontrolle der Milchlieferungen ermöglichen und ausserdem das Risiko einer unbeabsichtigten Beimischung penicillinhaltiger Milch einschränken.

ResumÉ

Der er i besætninger med akutte og kroniske mastiter behandlet, dels med almindelige i handelen værende mastitispræparater, dels med forsøgspræparater med eller uden røbefarve. Som forsøgspræparater er anvendt penicillin og penicillin-dihydrostreptomycin blanding i hydrofil vegetabilsk olie af typen viscoleo. Som røbefarve benyttedes Food Green No. 4 i en mængde af 50 mg. pr. 100.000 i.e. penicillin. Dosis af penicillin har pr. behandling varieret fra 100.000—300.000 i.e. pr. kirtel. Der er behandlet med handelspræparater i 14 besætninger, med forsøgspræparater i 19 besætninger og med forsøgspræparater tilsat røbefarve i 30 besætninger.

Lejlighedsvis udtoges spandemælksprøver fra samtlige leverandører og fra tankvogne med suppleringsmælk. Det første døgn efter behandlingen blev der udtaget spandemælksprøver, som kontrolleredes for indhold af penicillin og — i de tilfælde, hvor der anvendtes forsøgspræp arater tilsat røbefarve — tillige for indhold af denne. Røbefarven påvistes i løbet af ca. 2 min. ved en ionbytterteknik, der er følsom ned til 0,03 µg/ml., hvilket svarer til 0,002 i.e. penicillin/ml.

Ved stikprøvekontrollen fandtes penicillin ( 0,002 i.e./ml.) i op til 3 % af samtlige leverede transportspande (Tabel 1) og i 7 af 574 tankprøver.

Som det fremgår af tabel 2, fandtes i tilbageholdelsesperioden over 10 % af transportspandene kontaminerede med penicillin, når der ved mastitisbehandlingen var anvendt handelspræparater og forsøgspræparater uden røbefarve, mens mindre end 1 % fandtes kontaminerede, når der var anvendt forsøgspræparat med indhold af Food Green No. 4.

Penicillinkontamineringens intensitet og fordeling i de første 5 dage efter behandlingen (Tabel 3) varierede, idet kontamineringen for handelspræparaterne var størst hen imod slutningen af tilbageholdelsesperioden, mens den for forsøgspræparaterne var størst i tilbageholdelsesperiodens begyndelse. Ved anvendelse af de røbefarveholdige forsøgspræparater fandtes ingen regelmæssighed i leverancerne af penicillinkontamineret mælk, og de fundne koncentrationer var væsentlig mindre end de koncentrationer, der fandtes efter anvendelse af handelspræparater og forsøgspræparater uden røbefarve.

Røbefarven syntes ikke at have nogen indflydelse på præparaternes terapeutiske effekt.

Inkorporering af røbefarve i intramammaria vil muliggøre en hurtig kontrol med mælkeleverancerne og desuden mindske risikoen for utilsigtet tilblanding af penicillinholdig mælk.

References

  1. Berridge, N. J.: Penicillin in Milk. II. The Incidence of Penicillin. J. Dairy Res. 1956, 23, 342.

    CAS  Google Scholar 

  2. Blobel, H.: Concentrations of Penicillin in Milk Secretions and Blood Serums of Cows Following Intramammary Infusion of One or More Quarters. J. Amer. vet. med. Ass. 1960, 137, 110.

    CAS  PubMed  Google Scholar 

  3. Dalgaard-Mikkelsen, Sv. & F. Rasmussen: Røbefarve i antibiotikaholdige intramammaria. Nord. Vet.-Med. 1957, 9, 852.

    Google Scholar 

  4. Dalgaard-Mikkelsen Sv. & F. Rasmussen: Tracer Dyes for Rapid Detection of Antibiotics in Milk. XVI International Dairy Congress 1962. (in press).

  5. Ellingsen, J. K.: Antibiotica i leverandørmelk. Medlemsbl. norske Veterinærfor. 1961, 15, 57.

    Google Scholar 

  6. Hallas-Møller, K., H. O. Juncher, C. Møller & B. Wille: Nogle kemiske og biologiske undersøgelser over et organspecifikt penicillinderivat. Add. I: Analysemetode til bestemmelse af lungevævs og plasmas indhold af frit aktivt penicillin efter indgift af DAP (Leocillin) og prokainpenicillin. Ugeskr. Læg. 1952, 114, 447.

    Google Scholar 

  7. Høgh, P. & F. Rasmussen: Tracer Dye Green S (Food Green No. 4) in Penicillin Preparations for Intramammary Applications II. Acta vet. scand. 1961, 2, 185.

    Google Scholar 

  8. Jester, W. R., W. W. Wright & H. Welch: Antibiotics in Fluid Milk. Antibiotics & Chemotherapy 1959, 9, 393.

    CAS  Google Scholar 

  9. Kosikowski, F. V.: The Control of Antibiotics in Milk Through a Sound Test Program. J. Milk Food Techn. 1960, 23, 285.

    Google Scholar 

  10. Livoni, P., P. Madelung, J. Pedersen & J. Westh: Fortsatte syrningsforsøg med mælk fra penicillinbehandlede køer. Nord. Vet.-Med. 1950, 2, 591.

    Google Scholar 

  11. Malling-Olsen, E.: Mejerimæssige og folkesundhedsmæssige problemer i forbindelse med antibiotica i mælk. Nord. Mejeritidsskr. 1961, 27, 195.

    Google Scholar 

  12. Naylor, J.: The Incidence of Penicillin in Australian Milk Supplies. Austr. J. Dairy Techn. 1960, 15, 153.

    CAS  Google Scholar 

  13. Pilegård Andersen, C. & K. Leth Jørgensen: Undersøgelse over forekomst af penicillin og et af Str. saccharolactis produceret antibioticum i den på mejerierne modtagne mælk. Nord. Vet.-Med. 1959, 11, 316.

    Google Scholar 

  14. Rasmussen, F. & B. Simesen: Tracer Dye Green S in Penicillin Preparations for Intramammary Applications. Nord. Vet.-Med. 1960, 12, 120.

    Google Scholar 

  15. Rømer, O.: Personal communication, 1961.

  16. Snyder, W. W., A. R. Drury & E. Weaver: Residues in Milk, Blood and Urine Resulting from Various Types of Antibiotic Administration. Mich. Agr. Expt. Sta. Quart. Bull. 1961, 43, 539.

Download references

Authors

Additional information

Financial support has been granted by the Danish State Research Foundation (Statens almindelige Videnskabsfond)

Rights and permissions

Reprints and Permissions

About this article

Cite this article

Høgh, P., Rasmussen, F. Tracer Dye Green S (Food Green No. 4) in Penicillin Preparations for Intramammary Application III. Contamination of Bulk Milk with Penicillin Following use of Intramammary Preparations with and Without Tracer Dye. Acta Vet Scand 3, 51–64 (1962). https://doi.org/10.1186/BF03547129

Download citation