Skip to main content

Renal Sodium and Potassium Excretion in Diseased Cattle Estimated Without Measurement of the Urine Volume

Bestimmung der renale Exkretion von Na und K aus Viehpatienten ohne Messung der Diurese

Renal Na- og K-ekskretion hos kvægpatienter bestemt uden måling af diuresen

Summary

Since measurement of urine volume can disturb the electrolyte excretion, and since such measurement is difficult to carry out on diseased cattle, a method to estimate the renal electrolyte excretion without measurement of urine volume has been tried and discussed.

Depending on a constant renal excretion of creatinine, the method allows substitution of measurement of urine cratinine concentration for measurement of urine volume. The largest source of error in the use of this method is alteration in the glomerular filtration rate, and the error of the method is therefore very high in case of cardiovascular collapse (136 and 300 % was found here). The errors found were only 4–18 % in normal or slightly affected animals, and 0–44 % in animals with severe fluid and electrolyte complications without collapse.

Apart from cases complicated by cardio-vascular collapse and acute uremia the method seems to be acceptable for clinical estimation of the renal electrolyte excretion.

Zusammenfassung

Da die renale Elektrolytenexkretion durch gebräuchliche Diuresebestimmungsmethoden gestört werden kann und da diese an Rindern nur schwierig durchzuführen sind, wurde eine Methode zur Bestimmung der renalen Elektrolytenexkretion ohne Messung der Diurese untersucht und diskutiert.

Die Methode setzt eine konstante Kreatininexkretion voraus, wobei eine Bestimmung der Kreatininkonzentration im Harn die Messung der Diurese ersetzen kann. Ein wesentliches Unsicherheitsmoment der Methode sind akute Veränderungen in der Grösse der glomerulären Filtration, die wahrscheinlich für die grosse Unsicherheit verantwortlich ist, die man bei Tieren mit Kreislaufkollaps fand (Abweichungen von 136 % und 300 % von der konventionellen Methode). Bei nur leicht befallenen Tieren fand man Abweichungen von 4–18 % und selbst bei Patienten mit schweren Störungen des Flüssigkeits- und Elektrolytenstoffwechsels betrugen die Abweichungen nur 0–44 %.

Mit Ausnahme von Fällen mit Kollaps und akuter Urämie wurde die Methode daher bei der klinischen Bestimmung der renalen Elektrolytenexkretion für brauchbar befunden.

Sammendrag

Da den renale elektrolytekskretion kan forstyrres af almindelige diuresemålingsmetoder, og da sådanne er vanskelige at udføre på kvægpatienter, er en metode til bestemmelse af den renale elektrolytekskretion uden diuresemåling blevet undersøgt og diskuteret. Metoden forudsætter en konstant kreatininekskretion, hvorved en bestemmelse af urinens kreatininkoncentration kan erstatte måling af diuresens størrelse. Metodens væsentligste usikkerhedsmoment er akutte ændringer i den glomerulære filtrations størrelse, hvilket antagelig er ansvarlig for den store usikkerhed, som fandtes hos dyr med kredsløbskollaps (afvigelser på 136 og 300 % fra den konventionelle metode). For let påvirkede dyr fandtes afvigelser på 4–18 %, og selv for patienter med svære væske- og elektrolytforstyrrelser var afvigelserne kun 0–44 %.

Bortset fra tilfælde med kollaps og akut uræmi skønnes metoden derfor anvendelig ved klinisk bestemmelse af den renale elektrolytekskretion.

References

  1. 1

    Blegen, E., H. N. Haugen & K. Aas: Endogenous “Creatinine” Clearance. Scandinav. J. Clin. & Lab. Invest. 1949, 1, 191– 200.

  2. 2

    Borsook, H. & J. W. Dubnoff: The Hydrolysis of Phosphocreatine and the Origen of Urinary Creatinine. J. Biol. Chem. 1947, 168, 493–510.

    CAS  PubMed  Google Scholar 

  3. 3

    Brody, S., R. C. Proctor & U. 5. Ashworth: Growth and Development. Creatinine Nitrogen as a Function of Body Weight. Res. Bull. Mo. agric. Exp. Sta. 1934, 220, 17–18.

    Google Scholar 

  4. 4

    Butcher, J. E. & L. E. Harris: Creatinine as an Index Material for Evaluating Ruminant Nutrition. J. Anim. Sci. 1957, 16, 1020.

    Google Scholar 

  5. 5

    De Groot, Th. & J. H. Aarjes: On the Constancy of Creatinine Excretion in the Urine of the Dairy Cow. Brit. Vet. J. 1960, 116, 409–418.

    Article  Google Scholar 

  6. 6

    Kemp, A.: Brit. Vet. Assoc. Conf. on Hypomagnesia, London 1960, p. 33.

  7. 7

    Knudsen, E.: Electrolyte Excretion in the Cow, as influenced by Variations in the Urine Flow. Acta vet. scand. 1960, 1, 305–323.

    CAS  Google Scholar 

  8. 8

    Poulsen, E.: Renale clearanceundersøgelser hos køer. Diss., København, 1956.

  9. 9

    Poulsen, E.: Renal Clearance in the Cow. Yearbook Royal Vet.-and Agricult. Coll., Copenhagen, 1957, pp. 97–126.

  10. 10

    Sellers, A. F., W. R. Pritchard, A. F. Weber & J. H. Sautter: Renal Function Studies on Normal Dairy Cattle and Those with Postparturient Albuminuria. Am. J. Vet. Res. 1958, 19, 580–584.

    CAS  PubMed  Google Scholar 

  11. 11

    Taggart, J. V.: Tubular Transport Mechanisms. Am. J. Med. 1950, 9, 678–690.

    CAS  Article  Google Scholar 

Download references

Author information

Affiliations

Authors

Additional information

This investigation has been supported by Statens almindelige Videnskabsfond.

Rights and permissions

Reprints and Permissions

About this article

Cite this article

Skydsgaard, J.M. Renal Sodium and Potassium Excretion in Diseased Cattle Estimated Without Measurement of the Urine Volume. Acta Vet Scand 5, 123–132 (1964). https://doi.org/10.1186/BF03547370

Download citation