Dietary Calcium-Phosphorus Ratios for Growing Pigs in Relation to Serum Levels and Bone Development

Abstract

Two experiments comprising a total of 80 Danish Landrace pigs in the period 20–90 kg live-weight were carried out to study the effect of dietary levels and ratios of Ca and P on serum values of Ca, inorg. P, and alkaline phosphatase and on the development of degenerative arthritis and atrophic rhinitis.

In both experiments each kg feed (Table 1) was supplemented with 600 i. u. vitamin D₃ and 80 p. p. m. Zn.

In the first experiment the Ca:P ratio was 1.2 and the amount of Ca increased from 0.48 % to 1.20 % without influencing daily gain, feed conversion, carcass performance (Table 2) or frequency of atrophic rhinitis (Table 3). The Ca:P ratio in scapula was 2.15. Only when the diet was supplemented with 1.20 % Ga and 1.00 % P the bone quality was histomorphologically adequate (Figs. 1–4).

In the second experiment various Ca:P ratios (ranging from 0.1 to 3.0) were compared with the recommended level and ratio of 0.72 % Ga and 0.60 % P. Performance of pigs on the normal level was better than for the other pigs (Table 4). Clinically, various degrees of leg-weakness and -deformation occurred, most pronounced in the high Ca — low P group. Very little lameness and no convulsions were observed. Marked hypocalcemia was not found. Unilateral high Ca intake increased serum Ca significantly, and serum alkaline phosphatase slightly, and decreased serum P (Figs. 5–7). Advanced pericytic osteolysis, poor mineralization and generalized osteodystrophia fibrosa were found in the low Ca groups (Figs. 8–13). The groups showed no differences in frequency of atrophic rhinitis (Table 5), and rickets was not observed.

The incidence of degenerative joint lesions was not increased in pigs on the unfavourable Ca:P ratios, and depended apparently more on litters than on diets.

Sammendrag

To forsøg, hver omfattende 40 grise fra 10 kuld i vækstperioden 20—90 kg legcmsvægt, cr gemiemført med henblik på at undersøge indvirkningen af forskellige mengder og forhold af Ca og P i foderet, dels på serumværdier af Ca, uorganisk P og alkalisk fosfatase, dels på udvikling og forekomst af degenerative ledlidelser og atrofisk rhinitis.

I begge eksperimenter er forsøgsfoderet (tabel 1) tilsat 600 i.e. vitamin D₃ pr. kg og 80 p. p, in. Zn.

I det første forsøg holdtes Ca:P forholdet konstant 1,2. Mængden af calcium varieredes fra 0,48 % til 1,20 % af tørfoder. De 4 forsøgshold viste ingen forskel i daglig tilvækst, foderforbrug, slagtekvalitet (tabel 2) eller frekvens af atrofisk rhinitis (tabel 3). Ca:P forholdet i knogleaske (scapula) var ens for alle hold — 2,15. Varierende grader af knogleresorption blev påvist mest udtalt i hold 1, men også i bold 2 og 3. Kun i hold 4 (1,2 % Ca i foderet) fandtes knogleudviklingen histomorfoiogisk adækvat (fig. 1—4).

I det andet forsøg blev forskellige Ca:P forhold (varierende fra 0,1 til 3,0) sammenlignet med de anbefalede normer 0,72 % Ca og 0,60% P (hold 1), Foderudnyttelse og slagtekvalitet fandtes noget bedre for hold 1 end for de øvrige hold. Klinisk påvistes varierende grader af bevægelsesforstyrrelser og abnorm henstilling mest udtalt i hold 4 (høj Ca — lav P). Der iagttoges kun få og kortvarige tilfælde af ømbenethed og ingen krampeanfald. Ved ugentlige serum-Ca bestemmelser påvistes et kortvarigt fald efter 3 uger i hold 2 og 3 og et andet moderat fald efter ca. 11 uger. Udtalt hypocalcæmi blev ikke påvist. Ensidigt højt Ca-indhold i foderet (hold 4) resulterede i en varig markant forøgelse af serum-Ca (14—16 mg%), en let stigning i alkalisk fosfatase og et relativt fald i serum-P (fig. 5—7). Scapulas vægt og askeindhold var signifikant højere i hold 1 og 4 end i hold 2 og 3 (tabel 4). Udtalt resorption af benvæv, dårlig mineralisering og generaliseret osteodystrophia fibrosa påvistes hos hold 2 og 3. Rachitis blev ikke påvist (fig. 8—13). Holdene viste ingen forskel i frekvens af atrofisk rhinitis (tabel 5). Forekomst og sværhed af degenerative ledlidelser øgedes ikke ved de ugunstige Ca:P forhold og fandtes at variere mere mellem kuld end niellem hold.